Sommerlejr Bosei 1-3 juni 2012

Som noget nyt blev der i år afholdt en særlig Shuri Ryu lejr på Højskolen Bosei ved Præstø på Sjælland,

og mere end 75 karate ka’er fra hele landet havde sat hinanden stævne til en weekend i Karatens

navn heriblandt en lille skare fra Karateklubben Shuri Ryu Øland. Bosei som er en højskole

med særlig fokus på japansk sport og kultur dannede den helt perfekte ramme for træningen,

hvor der både blev trænet frikamp, våbenbrug, kata og kihon og selvforsvar.

Der var noget for såvel høj som lav og for alle aldersgrupper, så der er ingen tvivl om, at vi som var der

nede vil anbefale lejren, som vil blive gentaget den

31/5—2/6 2013.