Om Shuri Ryu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Shuri-Ryu er et kampsportssystem som er udviklet af den amerikanske kampsportspioner Robert Trias, den første person til at undervise ikarate i USA i 1945. Systemet blev indført til Danmark af Vitus Bilking i 1982. Der bliver undervist i stilarten i USA, dele af Europa og Sydamerika.

Historie

Shuri-Ryu er blevet udviklet på baggrund af karate, der har sine rødder fra Okinawa omkring år 1912, og har forbindelse til Shuri-Te karate, som bl.a. er udviklet af Ankoh Itosu og Choki Motobu, som trænede med Tung Gee Hsing i byen Kume Mura. Tung Gee Hsing var bl.a. mester i den kinesiske kampstil kaldet Hsing I og underviste Robert Trias, stilartens grundlægger i Hsing I og Shuri te. Okinawan Shuri-ryu blev indført officielt i Danmark den 16. december 1982 af Vitus Bilking.

Teknikker

Ud over stød, slag, parader og spark består Shuri-Ryu også af ledlåse, fejninger, kast og kobudo (orientalske våben).

Shuri-ryu har også en lang serie af korte kombinationer. Disse inkluderer 26 ippons (kraft og form), 10 taezus (hastighed og kontinuerlighed), 30 kihons (kamp teknikker) og 8 sen-te bevægelser (tusind hånd teknikker) Ud over dette er der mange andre øvelser bl.a. kata kumite, kime dachi kumite, frikamp og meget mere.

Kata

Shuri-Ryu er kendetegnet ved sine yderst flotte og avancerede kataer (form øvelser). Kataer træner en i at bevæge sig og kæmpe mod modstandere. Bunkai er et særligt element i kata træning, hvor man udfører kataen med egentlige modstandere.