Graduering og sommerafslutning 2014

Den 16. juni holdt karateklubben Shuri ryu traditionen tro graduering og sommerafslutning inden klubben går over til sommertræning i juli måned. Og det blev en god afslutning på en super god sæson som har budt på mange spændende arrangementer og flotte præstationer, herunder medaljer ved årets Shuri Cup, klubbens egen weekendlejr, deltagelse sommerlejr med en flot graduering til 4. kyu til Ida Løfqvist, samt fine besøg af højt graduerede instruktører fra både nær og fjern.

Mange var mødt op, både elever og forældre og familie som ville se hvordan gradueringen gik og der var selvfølgelig også dækket op til dem med saft, kaffe og kage, så de kunne smovse, mens de håbefulde kæmpede for deres nye bælter.

Og kæmpet blev der. Alle måtte igennem en ordentlig test hvor der hverken blev sparet på den fysiske test eller den tekniske del, hvor pensum til de forskellige grader blev gennemgået minutiøst, før alle blev sendt ud på en løbetur mens Sensei Henrik Vandrup vurderede elevernes præstationer.Og det blev et flot resultat alle bestod til deres respektive grader og klubben er nu 6 8. kyu (hvidt bælte med to snipper), 2 7.kyu (gult bælte) samt 2 nye 6 kyu (blå bælte) rigere.

En super dag for alle som nu kan se frem til sommertræning hver torsdag i juli måned og sæsonstart den 11. august, hvor klubben også optager nye medlemmer i klubben.