Slåning
Advarsler: 1 Græstrimmere og kratryddere skaber skyer af svævende saftdråber.
De trænger ind overalt og kan give sol-overfølsomhed.
Vil man absolut, anbefales heldækkende dragt + åndedrætsværn.
2 Slåede planter samler væske i stængel-stubben.
Når man kommer igen og skal hindre frø, får man nemt pjask på benene.
Om det er for fortyndet til at skade vil jeg ikke teste. Vask det af i givet fald.
At slå kæmpebjørneklo – godt og skidt.
Godt:
1 Ingen nye frø - hvis man gør det grundigt og hyppigt nok.
2 De bliver holdt i skak.
3 De svækkes, hvis man slår dem tit nok. Meget tit!
4 Er man heldig, kommer der en oversvømmelse og slår stubbene ihjel!
Skidt
Falsk tryghed:
1 Man tror måske, de dør af det – det gør de ikke.
2 Man tror måske, de svækkes – det gør de kun, hvis slåningen er meget hyppig.
3 Man tror måske, der ikke kommer frø. - det gør der, hvis man ikke følger op og holder øje.
Risici:
1 Saftsprøjt eller svævende dråber kan give lysoverfølsomhed, allergi og astma.
2 Afskårne stængler kan give sagesløse børn, hunde og andre barbenede udslet.
3 Når man kommer igen, risikerer man selv sprøjt fra de saftfyldte hule stængler.
4 De lave planter kan skjule sig ”under radaren”, fx bag høje tagrør og andet.
Så man ikke ser at de har dannet panikblomster og -frø.
Konklusioner
1 Slåning kan være med til at forsinke en kommende frø-produktion.
Kæmpebjørneklo må ikke få fred, men skal holdes nede. INGEN NYE FRØ.
2 Slåning kan ikke stå alene. Hold som minimum også godt øje med panikblomster - og hindr modne frø.
3 Hold også øje med enkeltplanter og satellitbevoksninger udenfor selve det slåede område. Ellers får man flere planter år for år.
4 Og læg en plan: Hvordan skal planterne på lidt længere sigt slås endeligt ihjel; ikke bare holdes besværligt på vågeblus hvert eneste år?
5 Det er måske en ide at slå store flader for at holde blomstring i skak
- og blot rodstikke så mange, man kan nå.
6 Slåning kan bruges i kombi med andre metoder.
Som et låg at lægge på, og som forberedelse til rigtige løsninger.
Og måske vil nogle af de slåede planter dø undervejs.
Men før eller senere skal man tænke videre.
7 Unge kæmpebjørneklo er sprøde og pærenemme at slå med le.
Men de skyder hurtigt igen, så man bør slå dem med korte mellemrum forår og sommer.
Efter nogle år med hyppig slåning kan man være heldig at enkelte planter dør af mangel på fotosyntese. Men det vil vare længe (evigt?) inden alle er udsultet.
8 Kørende materiel har jeg ikke prøvet selv.
Men jeg har set mange blomstrende planter, der er kørt ned, men vokser videre i liggende stilling med halvknust stængel, og til sidst spreder tusindvis modne frø, kun lidt forsinket.
Tro ikke at sagen er klar, bare fordi en maskine har kørt igennem. Der kan være 100tusinder af frø (= kommende planter) undervejs.
Helt klart en taberstrategi (læs mere om taberstrategier)
I det hele taget er det dårligt starte bekæmpelse når planterne blomstrer.
Hold dem hellere nede lige fra starten af året. Det betaler sig meget bedre.
OBS: Husk sikkerheden. Hurtigt roterende klinger og strenge kan skabe skyer af svævende saftdråber, der trænger ind overalt, også gennem en traktordør, og kan give soloverfølsomhed.
