Fræsning og anden jordbehandling
Kæmpebjørneklo kan højst kortvarigt overleve i landbrugs-omdrift.
I slåede græsplæner kan de leve videre l æ n g e, men ikke nå at formere sig.
(Husk: I nyslået græs kan nyslåede kæmpebjørneklo stå og afgive saft til bare fødder)
Forsøg har vist at dyb fræsning kan bidrage til at mindske bestanden
- hvis man gentager hyppigt, og supplerer med andre metoder.
OBS: IKKE når planterne er blevet store og blomstrende. Alt for mange vil overleve og give frø.
Så opnår man kun "stor ståhej for ingenting".
Gør det tidligt på sæsonen, og gentag mindst 4 gange (inden 1/5, 1/6, 1/7 og 15/8).
Og husk nu: Rodstik de enkelte som kommer i blomst udenfor fræserens rækkevidde.
Velfræset jord er guf for frø.
(Det kan måske være en fordel at udtømme jordens frøpulje - ved at fremprovokere hurtigere spiring af alle frø (samtidig med at man undgår såning af nye).
Obs også: Fræsning smadrer ikke kun kæmpebjørneklo, men hele arealet.
Det er ikke tilladt i §3-områder og anden beskyttet natur.
Overvej grundigt om det er ønskeligt andre steder.
Advarsel: Udspredning af jord, ler, sten og lignende hævner sig.
Planterne skyder op igennem og er kun blevet sværere at bekæmpe.
Pløjning, harvning .... osv - ser man af og til.
Som engangs-indsats er det med garanti spildte kræfter hvis ikke man følger op hyppigt med effektive metoder.
Opdyrkning til dyrket land er effektivt, men pløjet / harvet natur er generelt dyrt og skadeligt.
Læg hellere en fornuftig langsigtet plan.
Jeg modtager meget gerne information om erfaringer med forskellige jordbehandlinger.
(Ud over den velkendte og dokumenteret effektive: Rodstikning)
At fræse sig ud af problemerne er normalt hverken nemt eller hurtigt
Bar jord giver gode spireforhold for kæmpebjørnekloernes millionvis af frø
Én fræsning gør ingen forskel