Sikkerhed og farer

Kæmpebjørneklo har giftig saft

Giften gør huden lysoverfølsom ved berøring.

Sollys (og andet ultraviolet lys) giver lysoverfølsom hud udslet og måske væskende blærer - som brandsår. Kan være meget smertefuldt og langvarigt. Kan komme igen år efter år. 

   Det er forskelligt, hvor følsom man er, og måske kan man udvikle større følsomhed. 

   Forebyggelse: 

1 Undgå direkte berøring af alle dele af planten - bær handsker og tøj. Bevæg dig fornuftigt.

   Det er ikke svært at undgå berøring, men HUSK DET. 

2 Undgå saftsprøjt. Jeg fraråder græstrimmere, flymoer, kratryddere

og macheter, sværd og andet, der kan danne skyer af dråber eller direkte sprøjt.

Brug noget på langt skaft (helst en kort le, der skærer istedet for at slå). Og fornuftigt tøj.

Ikke for lidt og ikke for meget. Bevæg dig fornuftigt.

3 Pas på stubbe. Der samler sig væske i slåede stubbe. Man kan nemt spilde når man går der.

   Behandling:  

Akut: Får du saft på huden, så vask det omgående. Har du intet vand, så søg skygge og vand.

2. hjælp: Får du alligevel udslet, så undgå sollys. Bliv hjemme i skyggen. Ring til lægen. 

Kæmpebjørneklo har nabospredning

Pas på, hvad der fyger over hegnet. Både udefra og indefra. Pas på det gode naboskab. 

Samarbejd med naboen. Gør ham den tjeneste at bekæmpe for ham (og undgå hans frø). 

Hold særlig godt øje med dine egne. Også nær åer og søer (og små render derhen til).

Kæmpebjørneklo kommer med affald

Meget tit er de kommet med en bunke byggeaffald / haveaffald / entreprenøraffald.

Og spreder sig derfra.  

Så tænk over at det du smider i mosen eller .... ikke bare forsvinder. Noget kommer måske igen!

RoundUp er giftigt - brug hellere giftfri metoder.

Hvis ikke, så tag et kursus og følg i øvrigt brugsanvisningen omhyggeligt.

Pas især på planter, der skal leve og på vand. I regnvejr kan giften løbe langt og ende i åer. Der gælder særlige regler ved sprøjtning langs med vandløb

      

Kæmpebjørneklo kommer med maskiner

Man ser tit tætte bevoksninger i entreprenørers spor. Fx i højspændingstraceer. 

Så tænk på, hvad der sidder fast af frø - i jorden der klæber til hjul og redskaber osv.

Bekæmp kun de rigtige!

Det ses at nogen bekæmper Strandkvan, Almindelig Bjørneklo, Kåltidsel ..... og måske andet uskadeligt. (Se billeder på siden "ekstra viden")

Lad være med det! 

     Men bekæmp gerne Japan-Pileurt, Kæmpepileurt, Sildig Gyldenris, Kæmpebalsamin og andre problemarter. Spørg gerne Bjørns Naturtjeneste om råd.   

Strandkvan, sprøjtet af uvidenhed