Græsning

Både får og køer æder gerne kæmpebjørneklo; tit med god appetit.

Andre dyr kan også bruges; men uanset art, skal de lære hvad der er god mad. Så det kan være, nye dyr er lidt længe om at komme i gang. 

Bemærk dog at dyrene kun spiser de overjordiske dele, og kun så meget, de kan overkomme. Så en ren mirakelkur er det faktisk ikke. 

Jeg har set lave rosetter overleve over 10 års græsning - for så at ”eksplodere” et år, hvor dyrene kom meget sent ud!

Jeg har også set får blive flyttet fra et godt nedbidt areal - hvorefter de lave rosetter sendte lave stængler op og dannede blomster.

Ganske vist kun små blomster, men alligevel. Fx 20 planter gange 100 frø bliver også til en del ekstra besvær. 

Og jeg har set folde der generelt var godt nedbidt. Men hvor flere eller færre planter alligevel var vokset over bidehøjde, og havde dannet frø.

Tænk derfor på:

* Græsning holder problemet nede, men løser det ikke. Hårdt græsningstryk (= sultne dyr i lang tid) kan nok få nogle af planterne til at dø langsomt, men andre vil overleve. 

* Så det er vigtigt at dyrene kommer tidligt ud om foråret, og de er mange nok og sultne nok.

* Det kan nok også svare sig lige at gå folden igennem med en spade efter ”smuttere”.

* Husk også de få planter udenfor hegnet. Hvis dé når at sprede frø, får man stadig 100-tusindvis nye planter i de kommende år. Normalt er det nemmest at rodstikke dem.

En fordel ved græsning (og slåning) er, at selvom planterne ikke udryddes, kan arealerne blive mere tilgængelige og overskuelige. Og den lysåbne natur får flere blomster og sommerfugle.

Roskilde kommunes naturafdeling kan måske vejlede om hegn og græsning. Bjørn kan evt formidle kontakt.