Kapning af skærme

Man støder tit på anbefaling om at kappe skærmene, men reelt er det som regel en rigtig dårlig ide.

  Kun i helt bestemte situationer giver det mening, og selv da er det besværligt, usikkert og mere krævende end de fleste er indstillet på.

  Så istedetfor at hype det så meget, burde man fraråde det for andre end specialister. Tit ses det brugt på helt klart misforståede måder.

Det KAN være smart at kappe skærmene af. Hvis man gør det rigtigt i en egnet bevoksning.

Det gør kun gavn, hvis timingen er præcis. Ellers er det virkningsløst tidsspilde. 

Og kun i tætte bevoksninger med forskellige aldre. 

Fidusen er at kæmpebjørneklo dør når de har dannet frø.

Og heldigvis blot frøene er dannet men endnu ikke modne.

Mens de langsomt dør skygger deres store grundblade årets nyspirede småplanter ihjel! 

Den svaghed har man en fase på ca 14 dage til at udnytte. 

At kappe blomstrende skærme er nærmest rent spild af tid. 

Man skal vente, indtil blomsterne er blevet til grønne frø på skærmene.

Blomstrende planter laver altid nye blomster efter slåning.

Kun med grønne frø vil de fleste dø af slåning eller skærmkapning

At kappe modne frøskærme uden at frøene drysser er umuligt. I nødstilfælde kan man med sæk eller presenning redde de fleste fra enkelte planter, men det er besværligt og usikkert. 

Frøskærmene skal være grønne. Man skal være temmeligt punktlig. Og få erfaring. (Se fotos under "inden 15 august")

Forberedelserne

Planter udenfor selve dét felt, hvor bestanden er tæt og kompleks nok til skærmkapning, bør bekæmpes på normal måde - med rodstikning eller hvad man ellers bruger. I rette tid. 

* Det kan være en ide at synkronisere bestanden i juni måned ved at slå den. Blomstringen og frøsætningen bliver mere samtidig. 

Man kan også forsinke en blomstring ved slåning, fx udskyde den til efter sin ferie. 

Kapningen

Når en bestand er tæt og har både frø-dannnende og nyspirede planter, kan det nytte.

   Vil man prøve, skal man følge godt med; vente til der er grønne, men endnu ikke modne frø, og så tage hver top i 2 snit (se tegning), fx med en kortbladet le el. lign. på god afstand uden at der kommer saft på huden. Så alle blomstrende skud ryger af i samme arbejdsgang.

2 snit istedet for bare 1 er fordi den øverste skærm altid er mere moden end de næste.

Det første snit afskærer den fra evt næring fra stængeltoppen til færdigmodning. 

    At klippe hver enkelt skærm for sig er besværligt og indebærer risikabel nærkontakt. Det ser man jævnligt. Synd for dem, der er hoppet på den. 

Redskaberne

En le skærer stænglen med en skrå skærende bevægelse. Det giver mindre saftsprøjt end et hug direkte frontalt ind i vævet, som fx en machete eller lignende. Og man er på passende afstand. Man bør alligevel bære arbejdshandsker og lange ærmer og bukseben. 

   Kortskaftede redskaber og beskæresakse mm bringer en tæt på planterne og tager mere tid. 

Overvej om det er umagen + ventetiden + risikoen værd istedetfor bare at rodstikke det hele i forvejen. Enkelt og effektivt. 

Opfølgningen

Afskårne skærme skal normalt ikke puttes i sække og fjernes. Måske enkelte lidt for modne.

Efter et par uger skal bestanden gås efter igen og alle panikblomster kappes.

Panikblomster kommer i hjørnerne mellem stængel og bladstilke på de planter, der var lidt for kort fremme i processen (eller havde lidt for meget livskraft tilovers. I heldige tilfælde kun få). 

Fremtiden

Efterhånden ændrer bestanden karakter og får mere behov for andre metoder.