Den danske revolution.

I perioden efter 1750 blev grundlaget for den moderne Danmark skabt. Der er mange forklaringer på dette, men helt sikkert er det, at landbruget i høj grad var med til skabe det moderne samfund med de deraf følgende krav om politiske, økonomiske, uddannelsesmæssige  og sociale forandringer. 

Danmark var stadig et enevælde, men der var en hurtig voksende efterspørgsel efter landbrugsprodukter, blandt andet på grund af den begyndende industrialisering i resten af Europa, især i England.  Dette gavnede økonomisk primært godsejerne og gårdmændene, mens husmænd og landarbejdere efterhånden fik den status som fæstebønderne tidligere havde haft med hårdt arbejde til næsten ingen løn. Udviklingen medførte også en stigende befolkningstilvækst med en deraf stigende behov for landbrugsprodukter, f.eks korn, animalske- produkter. Landbruget udviklede nye teknikker for at kunne forøge dyrknings-arealerne og udbyttet, og eksporten blomstrede, så købmændene tjente store beløb.

Industrialiseringen medførte også konflikter mellem de europæiske lande om råvarer og grænseområder, ofte endte konflikterne i krige, der lagde en bremse på den økonomiske ekspansion. 

Danmark holdt sig neutralt ud fra den betragtning at det i sidste ende ville gavne den blomstrende økonomi I 1807 måtte Danmark opgive sin neutrale politik og gik ind i konflikten mellem primært Frankrig og England, på fransk side. Det blev lidt af en katastrofe for Dannark, handelsmæssigt og geografisk, da Danmark efter flere småkrige måtte afstå Norge til Sverige, og handlen gik i stå.

Men den generelle økonomiske vækst medførte en optimisme og et krav om forandringer i i landets styreform. Dette kom også fra de europæiske filosoffer, der fik deres tanker om statsmagtens opgaver udgivet i bogform. Statsmagtens opgave var ikke at gavne enevælden, men at tænke på indbyggerne socialt og økonomisk.  Demokratiske tanker spirrede frem, og ytringsfrihed i begrænset form blev tilladt. 

I 1789 startede den franske revolution, der kom til at betyde så meget for ideologierne bag demokratiet. Frihed, lighed og broderskab var kodeordene, ord der også i dag skaber debat udenfor og i Europa. Frankrig var i et kort periode efter revolutionen demokratisk, en inspiration for resten af Europa. 

i 1788 løsrev USA sig fra England og der blev skrevet en demokratisk forfatning, der også gav inspiration til forandringer i enevældige lande i Europa. 

Det danske kongedømme var ikke præget af store personlighed, så ofte var det dygtige ministre og embedsmænd, der gennem deres arbejde indførte store samfunds-reformer,  ministre styrede de såkaldte kollegier.

Under Christian den 7 (1766 - 1808) var der virkelig problemer for Enevolds magten. Kongen var psykisk syg og ude af stand til at føre en politik. En ung læge fra Holsten Struense havde en positiv indflydelse på kongens sygdom. Struense tilhørte den progressive del samfundet og fik gennem sin indflydelse på kongen gennemført en række reformer. Men desværre var der kræfter, der mente at Struenses reformer gik for vidt, og da han samtidig indledte et forhold til dronningen, blev han i 1772 henrettet i København. 

Danmark blev derefter i en kort periode styret af en række konservative ministre, men i 1784 kom der igen en progressiv gruppe af adelige godsejere til magten. Gruppen bestod blandt andet af A.P Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow samt tronfølgeren, den senere kong Frederik den 6. 

Denne gruppe iværksatte en række reformer, der fik afgørende betydning for Danmark , og som stadig i dag påvirker landet på en lang række områder. I perioden før 1754 var der allerede påbegyndt en debat om en reform af landbruget, der stadig var præget af middelalderens fællesskab og  struktur. De gode kornpriser medførte at der var behov for effektivisering af landbrugsdriften, så produktionen kunne stige.

Reformerne fra centraladministrationen medførte kolossale forandringer helt ud i de små landsbyer. 

Pludselig blev gårde udflyttet fra landsbyfællesskabet for derved at samle landbrugsjorden i et sammenhængen jordstykke til hver enkel gård, og i virkeligheden give den enkelte bonde mulighed for at disponere over sin egen drift af gård. Liberalismen fandt indpas, den mest effektive bonde kunne få en økonomisk gevinst. I 1818 var 60% af bønderne selvejere.

Samfunds udviklingen krævede undervisning og uddannelse,  så i 1814 kom der en reform af skolerne i Danmark. Der blev oprettede et skolevæsen med 2 former for undervisning,  en for almueskolen på landet og en  for almueskolen i byen. Det var et krav, at alle børn skulle have syv års gratis skoleundervisning. Det faglige var centreret  omkring  undervisning i kristendom, læsning, skrivning og regning. Skolernes pensum var delt i 2 niveauer.

Der havde dog været undervisning i Danmark før skolereformen i 1814. I middelalderen blev undervisning varetaget af personer tilknyttet klostrene, der fokuserede på kristendommen. Undervisningssproget var latin. Efter reformationen i 1536 blev pålagt degne ved landsbykirkerne at undervise børn og unge for bedre at forstå biblens tekster.

I mange købstæder blev der efterhånden bygget latinskoler, hvor underviseren for de små foregik på dansk, men for de noget ældre elever var undervisningen stadig latin. Latinskolerne havde forskellige faglige niveauer og opdelte eleverne i klasser. Pensum var mere bredt favnende nemlig læsning, skrivning, historie og selvfølgelig kristendom.
Derudover var flere og flere købstadsstyrelser der kunne se behovet for undervisning udviklet en slags folkeskole, hvor undervisningssproget var dansk og der blev undervist i danske tekster, regning, historie. 

Et andet undervisningsalternativ der fremkom i begyndelsen af oplysningstiden var de såkaldte rytterskoler. De var blevet oprettet på initiativ af Kong Frederik den 4. og sat i værk fra 1721. Navnet Rytterskole opstod, fordi skolerne blev opført på den del af kongens gods, der sørgede for mandskab, heste og materiale til kongens rytteri.  Der var i alt 12 rytterdistrikter med omkring 240 skoler.  Med den kongelige ordre om disse skoler fulgte også en beskrivelse af bygningerne, der skulle være 13 meter lange og 7,5 m. brede, samt rumme en lejlighed til læreren og en stald. Undervisningen var fokuseret på kristendomsundervisning, læsning og i realiteten at sikre loyalitet mod kongen og fædrelandet.

Ryttergodserne dækkede kun omkring en sjettedel af landets område, og derfor nåede undervisning ikke ud til alle dele af landet. Flere velhavende godsejere forstod dog værdien af viden, og de mere progressive støttede initiativet ved at bygge skoler på deres godser. En af disse var Johan Ludvig Reventlow ejer af godset Brahetrolleborg på Sydfyn. I 1783 lod han opføre en skole i landsbyen Gærup, tæt ved Faaborg.
Skolen var på mange områder anderledes end andre af datidens skoler og med en helt ny og anderledes pædagogik og didaktik, inspireret af nytænkende samfundsdebattører.  Piger og drenge blev undervist sammen og læreren måtte ikke slå eleverne. Undervisningen skulle udvikle selvstændig tænkning og evnen til at reflektere på basis af fakta. Der var skolepligt fra 6. år og lokalsamfundet blev engageret i miljøet omkring skolen. I alt blev der startet 3 skoler i lokalområdet, alle med undervisere uddannet fra de første lærerseminarier, og lønningerne finansieret af Johan Ludvig Reventlow.  Hele tanken var særegen og et fremtidsbærende tiltag. 
 

Godsejernes direkte indflydelse blev flyttet fra gamle lokale restsystem og gårdfæste til den økonomiske gevinst som godsejerne fik gennem salg ved udstykning af landbrug. Måske lå der også en frygt for en udvikling som i Frankrig, hvor adelen efter revolutionen blev forfulgt og mistede deres ejendele. 

Det middelalderlige system med hoveri, altså arbejdspligt for bønderne på godserne blev afskaffet, som alternativ kom der en ny socialgruppe nemlig husmændene, der ofte kun havde så lidt jord, at de var tvunget til at tage arbejde for gårdmænd og godsejerne.

Den nye bondestand blev med de gode økonomiske konjunkturer mere og mere velhavende, og de forstod at dette gav mulighed for politisk indflydelse, som til sidst endte med at de fik regeringsmagten i begyndelsen af 1900 tallet. 

Den øgede befolknings-vækst i Europa, den begyndende industrialisering med nye sociale grupper medførte større behov for fødevarer og dermed en stigende handel. I hele Danmark voksede byernes handel og købmændene ekspanderede. Der blev bygget store lagerpladser plus købmandsgårde til varer, og ikke mindst søfarten oplevede en storhedstid som aldrig før i slutningen af 1700 tallet. Skibsbyggeriet blomstrede i de små provinsbyer.  Her kom der mere og forskelligartet håndværk og lokalhandel, men fjernhandel vandt ganske langsomt indpas. 

Men størstedelen af befolkningen boede stadig på landet hvor de arbejdede ved landbruget. 

Danmarks udenrigspolitik var præget af hensyn til handlen og landet førte med succes en neutralitetspolitik . Arkitekterne bag dette var udenrigsminister J. H. E. Bernstorff og siden nevøen A. P. Bernstorff .

Danske skibe sejlede til Indien, Kina,  hvorfra de fragtede varer som te, porcelæn, silke og krydderier tilbage til Danmark.  Danmark fik aftaler om  eller erobrede kolonier i Indien, Afrika og  Mellemamerika. Fra Afrika blev der hos de lokale høvdinger eller de arabiske købmænd købt slaver, der under uhyggelig forhold blev transporteret over Atlanterhavet til Dansk Vestindien, hvor de blev tvunget til at arbejde i sukkerrørsplantagerne.
I 1792 gennemførte Danmark et forbud mod handel med slaver, dog først med ikrafttræden i 1803.

Danske handelsskibe blev ofte eskorteret af krigsskibe for at undgå overfald fra pirater.  I slutningen af 1700 tallet og i begyndelsen af 1800 tallet var der talrige angreb fra pirater primært fra Nordafrika, der erobrede handelsskibe og tvang regeringerne til at betale løsesum for last og mandskab, der ellers endte som slaver i sultanater i Nordafrika. Der er eksempler på, at Pirater fra Nordafrika sejlede helt op i Nordsøen for at plyndre og fange slaver. I begyndelsen af 1800 tallet besluttede England og USA gennem militær magt  at tvinge Algier, Marokko, Tunis og Tripoli til at stoppe pirateriet, der var ødelæggende for den internationale handel. 

I 1797 døde udenrigsministeren A.P. Bernstorff og kronprinsen overtog regeringsansvaret og styrkede neutraliteten. I 1800 indgik Danmark en neutralitetsforbund med Sverige og Rusland. Dette blev af England betragtet som et anslag mod deres politik, hvor de lå i en åben krig med Frankrig, der nu blev styret af Napoleon. Frankrig  ville blokere Englands handel med resten af Europa. Dette tvang Danmark til at vælge side med Frankrig. 

England frygtede at den store danske flåde kunne være en hjælp for de Franske  ambitioner, og indledte derfor en krig mod Danmark for at få udleveret flåden. Der fulgte en periode med en række søslag mellem danske kanonbåde og engelske orlogsfartøjer. Men efter et bombardement af København fik England udleveret flåden. 

I 1812 gik Napoleon til angreb på Rusland, hvorved Frankrig i sidste ende tabte krigen. Efter Frankrig nederlag blev der indledt en fredskonference i Wien i 1815, hvor Danmark måtte afstå Norge til Sverige. Mange danske handelsskibe blev opkøbt af England, der også købte de danske kolonier  i Indien og Afrika. Den danske handel gik i stå, og den vigtige handelspartner England havde fundet andre steder at købe fødevarer. Mange gårdmænd, der optimistisk havde ekspanderet under landbo-reformerne måtte gå fra hus og hjem.  Reformerne gik i stå.