VIL DU VÆRE MED ....

Gåture for gangbesværede-alle er velkommen!

På mødet den 14. juni 2022 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med at etablere lokale grupper for gangbesværede, der f.eks. bruger stok, rollator eller andre hjælpemidler. Vi er en del af ”Gribskov går sammen”.

”Gribskov går sammen” er for alle befolkningsgrupper. Vi har alle brug for både at gå ture og være sammen med andre på vores egne betingelser.

VI er startet med en lille tur centralt i Helsinge syd, men håber på efterhånden at få kontakt til mange flere, der vil med ud og gå i et roligt tempo, hvor alle kan være med, hertil muligheden for pauser undervejs og en hyggelig snak med andre deltagere.

Vi har som nævnt nogle gange gennemført en lille tur (ca. 1,7 km.) i et roligt, grønt, område tæt på det centrale Helsinge, nu håber vi at høre fra andre interesserede, så vi kan få nye grupper i gang tæt på andre boligområder. Også der hvor du bor!

Formålet er på sigt at få oprette mindre grupper i alle beboelsesområder i kommunen, der hviler i sig selv, går en ugentlig tur sammen og taler sammen og hygger sig. Det vil have en positiv virkning for den enkelte såvel fysisk som psykisk. Det er en god ide at medbringe termokaffe eller en læskedrik til pausen, der holdes undervejs. I vinterhalvåret, hvor det måske nogle uger ikke er sikkert at færdes så meget udendørs, kan deltagerne holde telefonisk kontakt og/eller mødes til en kop kaffe, f.eks. i Kulturcaféen eller privat. Det er op til den enkelte gruppe selv at bestemme, hvordan det skal fungere.

Der ydes hjælp til organisering samt til at lægge de første ruter i dit lokalområde, så snart der er tilstrækkeligt med interesserede. Så spred budskabet!

Interesserede kan se mere på: www.sites.google.com/view/rollator3200

Hvis du sender en mail med navn og adresse samt mobiltelefonnummer, vil du blive kontaktet når vi har deltagere nok til at starte i dit lokalområde. Du kan også få mere at vide ved at ringe til 61 79 50 25.


Gåture for gangbesværede-alle er velkommen!