Udmøntningerne 1590 - 1602

Herunder ses de af Wilcke angivne (og altså regnskabsdokumenterede udmøntninger). Som det fremgår er der kun tale om tal fra København, hvorfor Prinsedaleren (1.1) og mønterne fra Haderslev (Kapitel 2) ikke er medtaget. Desuden må det konstateres, at Speciedalere 4.1, 4.7 og 4.10 ikke er regnskabsført. Tallene i tabellen angiver, hvor mange rigsdaler af den pågældende møntvalør der er udmøntet. Rigsdaleren svarer til 64 Skilling.

Tallene for 1595 i tabellen må dække årene fra 1594 til 1596 med alle mønterne i kapitel 3. Tallene for 1596 angiver udmøntning af typerne 4.2 - 4.6, medens dalerudmøntningen fra 1597 må repræsentere den samlede sum for 4.8 og 4.9.