Hyldest til Livet

Nu kan i som forældre markere jeres barns fødsel med et "slag" på Gongen.


Gongen er en 7,5 meter høj og 2,7 tons tung rørformet bronzeklokke, som hænger i DOKK1 på Aarhus Havn. Udsmykningen er en sol med et hav i, som skal symbolisere en hyldest til livet og uendeligheden. Den er lavet af kunstneren Kirstine Roepstorff.

Når jeres barn er født, kan I udløse et slag på Gongen via en tablet på fødegangen.

Der opstår som regel en ganske særlig stemning i lokalet, når Gongen giver lyd, fortæller personalet. Det vækker både forundring og begejstring hos de besøgende i biblioteket, og de begynder at tale sammen om, hvad det betyder.

På trappeafsatsen ind til fødeafdelingen står en miniatureudgave af Gongen. Herunder – i en skuffe – sidder en skærm, hvorpå man kan udløse Gongen.

I løbet af kort tid vil der også blive ophængt Gong-tablets i Afsnit for Mor og Barn, samt på familieafsnittet på patienthotellet, så det bliver nemmere at komme til.