Om Bække Forsamlingshus

Bække Forsamlingshus er byens og oplandets fælles hus.

Det gamle forsamlingshus lå på Nørregade lige ud til hovedgaden og blev opført i 1890. Midlerne tilvejebringes ved Aktietegning. Siden da har det været benyttet som lokale for møder, gymnastik, fester, generalforsamlinger o.l.

På grund af Vejregulering gennem Bække By blev det i 1935 eksproprieret af Amtet for en sum af 4.000 kr. Selve huset blev solgt for 500 kr.

I sommeren 1936 påbegyndtes opførelsen af et nyt Forsamlingshus. Det har form som et T med Facade langs vejen og den store sal (17,80 m x 9,10 m indv. m) som en Udbygning bagud midt på Facadebygningen, der er 13,18 m lang og 7,70 m bred. Under hele Facadebygningen indrettes kælder med fyrrum, brusebad o.m.

I stueetagen er entré, en mindre sal, samt selvfølgelig et køkken. I Tagetagen en lejlighed.

Byggesummen er anslået til ca. 20.000 kr. Arbejdet udføres af stedlige håndværkere, nemlig Murermester E. Søndermark, Tømrermester V. H. Poder og Snedker N. Henning.

Man valgte at ligge det nye Forsamlingshus på Skolegade, der er en sidegade og næsten lige over for skolen, så denne kunne gøre brug af faciliteterne f.eks. gymnastik.

I marts 1976 bliver forsamlingshuset renoveret. Det gamle køkken på 12 kvm. nedlægges, og der bygges et nyt og større køkken på 60 kvm.

I november 1977 bliver en tilbygning lavet, så fremfor toilet i kælderen og indgang til 1 sal, bliver det lavet så toiletterne og indgangspartiet bliver samlet i ét - som vi kender det id ag.

Ved nedlæggelse af det gamle køkken og indgang, opstår der nu en lille sal og scenen nedlægges. Der laves nedsænkning af loft højde i den store sal, for at spare på varmen.

I 2007 startede den nye renovering, den lille sal sat i stand.

I 2009 blev et nyt gasfyr sat op.

I 2011 blev den store festsal renoveret, loftet får fuld højde igen og malet, så det fremstår lyst og salen kommer til sit rette element. Dette flotte stykke arbejde fik vi hjælp til fra borgerne, samt blev der afholdt diverse arrangementer. Trægulvet på 135 m2 blev matslebet og givet 1 gang 2-komponeret lak, så det fremstod som nyt.

I 2017 blev gavlen op over det flade tag ved hovedindgangen renoveret, tagrygninger, skrå beton ved køkken indgang og sokkel ud mod Skolegade repareret.

I 2017 fik vi Trold Tech på loft i store sal

I December 2018 fik vi nyt Komfur

I Juli 2019 blev Paneler i store sal malet

I Marts 2020 blev gulvet Afslebet og Lakeret

i Marts 2020 blev Køkken malet

I Juni 2020 blev der lavet ny Trappe ved indgang

Whistklub er bruger af huset hver torsdag aften kl. 19:00 - alle er velkomne til en omgang Whist.



Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os med spørgsmål m.v.

E-mail: baekkeforsamlingshus6622@gmail.com

Telefonisk 71957066 træffes vi bedst: Alle dage fra kl. 9:00 til 21:00