Råd om at bekæmpe kæmpebjørneklo

  • OBS: Se også facebookgruppen Kæmpe Bjørneklo i Roskilde - få tips og ideer, og del også dine egne. 

    PS: Alt på dette netsted må frit bruges, men ikke i  artikler og andet materiale til salg og køb. Kun ikke-kommerciel brug af materialet er tilladt. Ring, hvis du vil have en tilladelse.

    Bjørns Naturtjeneste          Bjørn Petersen         virosa3@gmail.com          
    2982 6512   alle dage mellem 10 og 20                           Se forresten også min "salgs"-side 
                                                                                                                                                                                                                           
    OBS: Savner du noget på mine netsteder, så foreslå det på mail, sms eller telefon  

4 vigtigste punkter: Frø, rande, plan og besked... 

Ingen nye frø
* Hver kæmpebjørneklo med blomster og frø giver mange-1000 nye planter at bekæmpe.

* Tid brugt på at finde de allersidste inde i krattet eller rørskoven er givet rigtig godt ud.

Fokus på rande og skel
* De allerværste frø er dem, der gør bevoksningens areal større.
* Aller allerværst, hvis de spreder frø ind til naboer.
* Så gør fx 30- 40.000 frø midt i et område med milliarder frø fra andre år trods alt mindre skade.
 

En god plan
* Har du tænkt igennem, hvordan og hvornår du vil bekæmpe, bliver det mere overskueligt
* Og en god plan, tilpasset situationen, kan give langt bedre cost/benefit end en tilfældig.
* Mange forhold spiller ind: Jordbund, bevoksningsstruktur, din egen tid, naboforhold og meget andet.
* Jeg, Bjørn Petersen, giver meget gerne sparring og rådgivning. En service kommunen yder til roskildensere.

April april!
Årstiden er god til at få ryddet op i krat og sump, så man senere kan komme til. 
Det hele kan meget hurtigt gro til, så intet kan overskues.
Besøg dine uvejsomme områder nu, og gør det MEGET nemmere at få ram på planterne i år.
Fx tagrør og pilesumpe, der senere bliver ugennemsigtige.
Der er allerede mange nye store skud af gamle planter, lige til at dræbe.
Og en forårstur i mosen er liflig!

Blomsterknopper
       Så er de første knopper allerede på vej.
       Start med at rodstikke dém. Det er dem, der er flest fremtidige problemer gemt i.
          Og husk: Selvom de er slået, skyder de straks igen.
                Men rodstukne dør de straks.

Giv besked
* Jeg fører tilsyn med bekæmpelsen 4 gange årligt. Der skal bekæmpes 4 gange: Inden 1/5, 1/6, 1/7 og 15/8. 
Hvis du ved, at du ikke kan overholde en af fristerne, så giv mig venligst besked om 
hvornår og hvordan du så vil bekæmpe dine kæmpebjørneklo
       På den måde kan jeg spare tid, ved kun at føre tilsyn på din ejendom, når det er relevant. 
       Og min tid kan bruges til rådgivning og tilsyn i stedet. 

     * Mail, sms eller ring: virosa3@gmail.com 2982 6512

                ****************
Nedslående syn med opløftende perspektiv: 
Jeg ved godt, det kan være nedslående, når man har givet den en skalle i fjor og så ser en tæt skov i år. Men fat mod: Jeg har ​selv flere gange erfaret at 2. år, og måske 3. ser problemet meget værre ud. Fordi den bekæmpelse, der er sket, giver plads til at hele den hidtil undertrykte under"skov" får frit løb, så der kommer en hel tæt "karsebakke" i vild overstørrelse. 
Herefter begynder det at ebbe ud i "rekrutteringen", eftersom puljen af småplanter og spiredygtige frø udtømmes. 

                ****************
Slåning og græsning
OBS: Pas på saft fra stubbe efter slåning 
Slåede kbk fylder som regel de hule stængelstubbe med væske. Da saften jo er giftig, bør man passe meget på når man færdes blandt slåede kbk. Det kommer nemt til at sprøjte på benene. 
Er denne væske er så fortyndet at den ikke giver udslæt? Jeg har ikke tænkt mig at teste det. Så pas på. 
Sker det, så vask det straks af med vand. 

Slåning og græsning - tænk jer om en ekstra gang 
Mange bekæmper med får, køer, slåmaskiner eller leer. Det har fordele og ulemper.
Vær opmærksom på at: Kæmpebjørneklo som bliver slået eller ædt, forsvinder ikke. 
De kommer igen samme år (og når måske at blomstre medmindre man bliver ved indtil det bliver for koldt / sent på året). 
Og de kommer igen alle de følgende år (med større og større rødder med mere og mere energi oplagret) indtil de af en eller anden grund omkommer. Fx ved rodstikning, tæt skygge, forgiftning, drukning, udsultning, frømodning eller korrekt udført skærmkapning. 


Kan man slå eller græsse problemet helt væk? 
Græsses der tæt nok eller slås meget hyppigt, vil en del af planterne få for lidt sollys til at holde roden levende. Nogle vil holde længere end andre. Hvor tit, der skal slås, og hvor længe, ved jeg ikke sikkert. Jeg vil skyde på noget i stil med hver uge i sommerhalvåret i 10 år. Men efter færre år end dét, vil en del af planterne være døde, og så kan man måske overkomme at rodstikke resten og få det overstået.
Tildækning med tykke presenninger kan også hjælpe. Også dét vil nok tage nogle år (og udrydde alle andre planter også). 
Det svage punkt er roden, så det er dén man skal dræbe for endegyldig effekt. Rodstumper sætter ikke nye skud som man ser med fx skvalderkål. Hver rod har kun én vækstzone, planten kan skyde fra, og fjernes dén, er roden død. En spade dræber nemt en rod. RoundUp kan gøre det, hvis man bruger det rigtigt; og tilstrækkeligt lang udsultning kan også. Fx ved hele tiden at fjerne de grønne dele, hvor fotosyntesen sker. Men hver gang bladene når at lave ny fotosyntese, genopbygges rodens energireserver.


                ****************
At kappe blomstrende skærme er nærmest rent spild af tid.
Man skal vente, indtil blomsterne er blevet til grønne frø på skærmene.

Det KAN være en god ide at kappe hovederne af. Hvis bevoksningen egner sig, og man gør det rigtigt.
Det gør kun gavn, hvis timingen er helt rigtig. 
Ellers er det virkningsløst tidsspilde. 
Og kun i tætte bevoksninger med forskellige aldre. 
     Vil man prøve metoden, skal man sætte sig ordentligt ind i det; vente til der er grønne, men endnu ikke modne frø, og så tage hver top i ét eller 2 hug med fx en le el. lign. på god afstand uden at der kommer saft på huden. Så alle blomstrende skud ryger af i samme arbejdsgang. Læs mere her.
    At klippe hver enkelt skærm er for besværligt og risikabelt.
Og OBS: på stadiet med blomstring ret meningsløst.

Vil man slå her i starten af blomstringen, er det meget bedre at slå hele planter. Allerbedst at rodstikke (for kun med overskåret rod dør planterne).
At slå hele planter svækker og forsinker dem dog noget. Jo mere, des mere man slår af.
Men bemærk at en blomstrende plante altid laver nye blomster efter slåning. Kun med grønne frø vil de fleste dø af slåning eller skærmkapning. 





                ****************












Sprøjte om sommeren - i juni - juli måned?
Så store planter tar dårligt imod giften. Især når de er i blomstrings"humør". 
Det er bedst at slå dem først, og så sprøjte på de små spæde modtagelige nye skud efter 1-2 uger.
Der går nemlig mere gift til en stor plante end en lille.
Og den store har mere modstandskraft.
Desuden risikerer man at selve planten måske nok dør, men som en sidste afsked når at smide måske 10.000 frø (eller flere), som du får besvær med i de kommende år. 


Status 2012 og 6 gode råd

2012 var 3. år med indsatsplan i Roskilde, og det begynder at kunne ses. Nogle steder meget tydeligt, fordi man har fået ”taget” og indset hvor vigtigt det er at få alle frøstande med.

Andre er ved at komme efter det, og selvfølgelig er der også nogle, det stadig kniber for. Men det samlede indtryk er positivt.

I 2013 vil kommunen gøre en ekstra indsats for at få de sidste med. Og jeg vil hjælpe de sidste med at lægge gode planer.
            Jeg hjælper også gerne andre - som fx vil have lidt tips om smartere og billigere metoder, eller at undgå ærgerlige fejl.
            Spørg mig endelig til råds. virosa3@gmail.com 2982 6512  Jeg sender måske selv uopfordrede gode råd, hvis jeg ser et behov. 

Her er lidt almene gode råd, alle bør kende:
Fornuftig timing er guld værd. Som udgangspunkt: Normalt jo før des bedre. Men i en vel lagt plan kan et bestemt senere tidspunkt give god mening. Man må selvfølgelig også tage højde for ferier og andet fravær. Kommunen fastsætter 4 frister (1/5, 1/6, 1/7 og 15/8), som alle skal overholde. Men meddeler man mig en god holdbar alternativ plan, godkender jeg den gerne, og ser bort fra de 4 rigide frister, som jeg selv skal føre tilsyn med.
OBS DOG at det faktisk er meget nemmere at bekæmpe 4 små nemme gange end enkelte større og besværligere.

Sprøjtetidspunkter. Små, relativt spæde planter dør meget nemmere og af meget mindre giftmængder. Vil man sprøjte er det rigtig god økonomi og økologi at gøre det tidligt på året. Ikke senere end grundlovsdag. Smutter det af en eller anden grund, og man vil sprøjte senere, så start med at slå bevoksningen og sprøjt når de nye spæde skud er kommet. De tåler gift dårligere end de større blade, man har slået af.

Kombi. Mange af jer, der sprøjter eller maskin-slår, tror at det er den eneste metode. Men gør jer selv en stor tjeneste og suppler den store skala med den lille. Fordi: De store flader kan I få ram på. Men ude i randen, fx mellem pilekrat eller i grøften overlever enkelte planter. Og det gør der også inde på fladerne. Nogle enkelte smuttere og ofte en del panikblomster.
            Dem kan det ikke svare sig at rulle hele materiellet ud for. At skåne dem svarer sig heller ikke: En enkelt skærm kan nemt producere flere hundrede frø, og da starter processen forfra. Frø kan overleve i ??? år, så det gælder om at udtømme puljen; ikke forny den. Tag et nemt håndredskab og bekæmp de få ”smuttere”, fx på en hyggelig aftentur. Er I i tvivl om hvordan, så læs her på hjemmesiden eller mail, sms eller ring mig.

Præcision mod nye frø: De sidste timer brugt på at finde og rodstikke (eller skærmkappe) de sidste frø-truende planter er givet enormt godt ud. Det er dér, man besegler bevoksningens skæbne, så ressourcerne brugt på at bekæmpe de mange får deres fulde effekt. Sådan beskytter man sin investering. Hvis ikke, er man sikker på en længere årrække med nye planter.

Spredningsveje: Kæmpebjørneklo har nabospredning. Dvs, de kommer altid inde fra naboen. Det viser al erfaring.
Vend det om og se det sådan her: Du er din nabos nabo. Kniber det af en eller anden grund med at nå det hele helt, så fokuser på

naboskellet og hold dét helt frit for frø. De flere planter, der kommer generer ikke naboen, og han / hun har altså ingen god undskyldning for at svigte dig næste gang.

            Det samme gælder for udkanten af bevoksninger. Nye frø gør større skade på hidtil ikke-befængt grund, end midt inde i en gammel bevoksning, hvor der i forvejen ligger millioner af frø i puljen. Vandløb er også specielt sårbare: Frøene føres med strømmen og hives senere op af sagesløse åmænd. Dét er mange lodsejere nedstrøms meget kede af.

Panikfrø: Når kæmpebjørnekloplanter med blomsteranlæg bekæmpes, er der i praksis altid en del, der overlever og straks danner nye blomster. Fjerner man ikke dem, er den første bekæmpelse stort set spildt. Uden at følge op på panikblomsterne (evt når de er ved at gå i frø) er det håbløst at kæmpe bestanden ned. De (flere og flere), der har haft succes, har holdt øje med panikplanterne. En simpel, men vigtig fidus. 


Ekstra tips
1 Jo større planter, des mere sprøjtegift, og dårligere virkning.
Udbyttet af investeringen i sprøjtegift bliver altså mindre, jo længere man venter.
Derfor er det dyrt og ærgerligt for de mange, der ikke har overholdt fristen 1. maj, men sprøjtet dyrere og dårligere senere. 
    Også stikning, slåning og græsning betaler sig godt at gøre tidligt. Fristen 1. maj er faktisk mest for jeres egen skyld: For at lette det samlede arbejde.
2
Kan det mon lade sig gøre at "nogen" investerer i et flytbart elhegn og en flytbar fåreflok, som mod rimelig betaling kan udlejes til lodsejere med behov for en rask oprydning, og efter en uge 14 dage flyttes til en anden? Det vil ikke udrydde kbk'erne, men hjælpe til at stærkt tilgroede arealer bliver nemmere at gå til.
3 Mange tilbyder ekstra viden. HedeDanmark har lavet en god informativ tekst, alle kan downloade: HedeDanmarks hæfte
Jeg kan desværre ikke anbefale Naturstyrelsens vejledning, som jeg finder forvirrende og vildledende. Men HedeDanmarks er god.
4 Her i starten af juni begynder blomsteranlæggene at vise sig. Så nu kan man begynde at få fornemmelse af, hvor mange af planterne, der vil prøve at blomstre.

5 Lodsejere langs grænsen til Egedal kommune kan glæde sig: Egedal kommune har nu også vedtaget en indsatsplan. Egedals indsats Så nu skulle I have en chance for at få disse naboer med.

September - Egentlig for sent
                              at forebygge frø.

                                                                                (Frø i år = ekstra arbejde i en årrække). 
..... men nogle laver alligevel kreative forsøg med det.

Rodstikning virker altid, så længe planterne står der.

Formentlig er efteråret en god årstid til gift.
Når planternes saftstrøm primært går ned til rødderne for overvintring
med næringslager.
Regn dog ikke med at frø i skærmene dræbes. Det gør de som hovedregel ikke.
Man kan evt skære frøbærende planter ned, og så huske at forgifte de nye skud, der kommer.

Også rodstikning kan fint foregå helt frem til frosten.
Så kommer man en del af næste års arbejde i forkøbet og får det alt i alt nemmere.

Sidste frist i Roskilde kommunes indsatsplan er 15/8.
Den er sat som en hjælp til at huske at få de sidste ("dyre") frøskærme med.



 

Inden man rejser på ferie er det ret vigtigt at vurdere: Vil man de kommende år have hundredtusindvis flere kæmpebjørneklo end i år? Eller vil man bekæmpe dem nu?
Evt bare "nulstille" dem med slåning, inden den endelige udryddelse efter ferien.
 

Hvad med planteaffaldet? Hvordan håndterer man det? (Læs det her)
Og hvad med rødderne?
    - Jo: De rester, der bliver nede i jorden gør ingen skade. De dør.
    - De dele, der sidder fast på den rodstukne plante må ikke røre fugtig jord, så længe de er friske. De kan sætte nye rodtrævler. Når de er tørret godt igennem sker der ingenting.
Se TV om rodstikning i juni med svar på gode spørgsmål 

Rodstikning er ALTID effektivt og sundt.

Tag en spade med og få lidt motion og luft. 
Især til enkelte planter hist og her er dét nemmere og sikrere.


Hvorfor igen så mange store kæmpebjørneklo
- i fjor fjernede vi dem jo!

Det er normalt at der kommer flere større planter de første måske 3-4 år efter start på grundig bekæmpelse.
  - Det er fordi de mange meget små vokser til og bliver synlige, samt at frø spirer frem. Derved udtømmes bevoksningen hurtigere, og efter cirka 3-4 år bliver der normalt meget færre.
 - Herefter bliver der i en årrække ved med at dukke relativt få op. Færre og færre. Og man KAN risikere at en enkelt pludselig viser sig efter at alt ellers har været frit. Så man skal fortsat holde øje, men det store slæb ligger heldigvis de første 3-4 år.
   Med mindre altså, man lige overser en frøspredende skærm. Den kan nemt betyde 30.000 nye småplanter!

Det er stadig en stor fordel at lægge en større del af indsatsen tidligt på året.

   Man kommer nemmere til dem, der senere gemmer sig i høj vegetation, nælder , varmt vejr, myg og andet besvær.
   Bruger man RoundUp, virker det bedst tidligt, mens planterne er spæde og i stærk vækst.

   Så er man godt med fra starten, og kan lettere følge med, når blomstring og frø truer.
     Bare et godt råd, som sparer tid og kræfter.

.... og så er der jo i øvrigt pligt til at bekæmpe inden 1 maj, 1 juni, 1 juli og 15. august
- det er ikke bare for sjov, men fordi det faktisk gør det nemmere at bekæmpe
effektivt
Ældre råd her nedenfor
                ****************





Nye skud fra rødder fra ifjor. Fotograferet 4/4 2016. Sæsonen er i gang.
Endnu ikke mange generende nælder og myg mm.

4 grundprincipper: 
Ingen nye frø (ellers bliver der flere planter fremover)
Fokus på skel, vandløb og yderkanter (så smittes ingen nye steder)
Læg en plan (så går det nemmere og hurtigere)
Spørg Bjørn - få forbedringer, undgå ærgrelser. Der er mere at lære
       virosa3@gmail.com          2982 6512     alle dage mellem 10 og 20


At slå ..... tiden ihjel uden at skade kæmpebjørnekloerne:

I maj måned ’17 rodstak jeg et sted 120 lave planter. Jeg talte dem og tog tid. Det tog 40 minutter i alt, inklusive at finde dem mellem det andet og smide dem i et par bunker.
Altså 3 stk pr minut, altså 20 sekunder pr stk.
   Nu hvor de er rodstukket, kommer de aldrig igen; de er endegyldigt døde.

Alle 120 planter var inden da blevet slået, og havde alle et stykke overskåret bladskede, men var i øvrigt i fin form og god vækst. Nogen har altså, måske en uge inden, gået og brugt, jeg ved ikke hvor mange minutter på en absolut nytteløs opgave.

Slåningen har ikke generet planterne det ringeste, og hvis de havde fået lov, ville mange af dem have sat blomster og frø i år, helt uden hensyn til slåning eller ej.
   Derimod gav slåningen mig lidt gener. Ikke store, men alligevel: På grund af den lidt lavere højde, tog det mig lidt længere tid end det ellers ville.
   Værre ville det være, hvis nogen havde leget i græsset, eller måske gået barfodet, og fået saft fra de friskskårne bladstængler på huden, og så solskin. Det kan give noget rigtig grimt og smertefuldt eksem. Man kan også få saft fra ikke-klippede kæmpebjørneklo, men knapt så nemt og rigeligt som fra væskende snitflader.  

Moralen er ligetil: Spild ikke tiden med at slå de unge kæmpebjørneklo. Normalt er det rent tidsspilde, ofte gør det  mere skade end gavn. Rodstik dem, eller vent til senere og rodstik dem da.


Disse har været slået ned, men er
allerede godt igang igen.


 Sådan ser de små planter fra frø ud. Her fra en skærm, der bare har ligget og spiret på stedet.


Sådan en sjover her ses overhovedet ikke oppe fra marken. Men fra den anden side af åen, ses måske 50.000 frø.
Derfor: Er der kæmpebjørneklo oppe på det flade, så gå helt ned på åbrinken og kig godt efter dér!

Slåede kæmpebjørneklo skyder meget ofte igen efter få dage.
Dét ses kun på nært hold, så husk at følge op, fx efter 3 uger.


Denne er interessant. Sprøjtet og fysisk beskadiget,
og har allerede sidst i maj reageret med at sætte blomsterknop som selvforsvar.
Herefter rodstukket (opgravet) og fotograferet 26/5.
Dermed er den død på stedet uden mindste risiko for at nå at sætte frø.
     Rodstikning virker med det samme og med sikkerhed. Ingen tvivl dér.


Cirka sådan ser helt små nye kæmpebjørneklo ud.
I dette tilfælde fra en skærm, der har ligget og modnet færdig på jorden.


Et eksempel på noget, man IKKE skal gøre:
Nogen har (nok i fjor) smidt en STOR STEN ovenpå kæmpebjørneklo.
I år skød den frem og fandt vej ud langs siden. UMULIG at rodstikke.








3 gode råd: 
* Læg en plan der passer til netop din bevoksning og situation
* God timing sparer arbejde og penge
* Vælg den rigtige metode til det rigtige job
Se under "Den gode plan", "Timing året rundt" og "Effektive metoder"

























https://sites.google.com/site/bjoernsnatur/effektive-metoder/kapning-af-skrme

SelectionFile type iconFile nameDescriptionSizeRevisionTimeUser
Undersider (1): Teksten som samlet .pdf
Comments