Voliere

Fuglehuset er på 12 m2.

Heri er der en stor flyvevoliere på 2,5 x 1,0 m, fra denne er der adgang til en udendørs voliere på 2,5 x 1,5 m.

Den udvendige voliere er delvis dækket på sider og tag med 4 mm plexiglas.

Det fjernes træk gennem flyvehullet til inder volieren, og giver fuglene mulighed for at komme ud – også i dårligt vejr.





I fuglehuset er der også 2 mindre volierer på hver 1,5 x 1,0 m.

Disse anvendes primært til unge fugle i ca. samme alder.



I haven er der en rund fritliggende voliere m. en diameter på 2 meter.

Her er der ikke adgang til fuglehus - volieren har dog fast tag af galvaniseret plade.

I vinterperioden monteres 4 mm plexiglas på samtlige den runde volieres sider.

Plexiglas gør, at det ikke blæser ind i volieren - der er frost temperaturer i volieren, men det klarer fuglene uden problemer.

I denne voliere går primært ældre og stærke avlsfugle.


Til voliererne bruger jeg meget gerne grene af birk - det ser så flot ud med de hvide grene og de farverige fugle.

Jeg gemmer krogede grene fra beskårne birke træer i området.


Bunden i de udendørs volierer dækkes som regel af sand.

Det er let at holde rent - og bliver ikke påvirket af vind og vejr.


Bunden i de indendørs volierer dækkes som regel af bøgeflis.

Det er let at arbejde med, og beskytter gulvet for fuglenes efterladenskaber - og så ser det pænt ud.

Jeg har tidligere anvendt træpiller i bunden af de indendørs volierer.

Udmærket produkt - i den fugtige og kolde periode suger træpillerne dog en anelse fugt fra luften. 

Når så fuglene går på bunden af volieren, så bliver deres fjer en noget beskidte af de lettere fugtige træpiller.



Sommer fodring med grønt.

Skålen er placeret på en stabel mursten  - og hævet 1/2 meter over jorden.



I den varme periode fyldes dagligt en stor skål med forskelligt grønt.

Grønt fra dagen før kasseres.

Pas på hvis det bliver regn - skålen med grønt bliver nemt "fedtet" og kan udvikle bakterier, som er skadelige for fuglene.


"Legetøj" - nej det får fuglene ikke.

Til gengæld får de forskellig ting til aktivering.

Husk dværgpapegøjer er meget legesyge fugle.

Og det er meget lettere at holde en større flok i samme voliere, hvis de ikke går og keder sig.


En skive fra en hul gren ophængt i en kæde.



"Gynge".

Birkegren gennembores i 2 forskellige vinkler.

2 birkegrene bankes i hullerne, til de sidder fast.



Når jeg henter mindre grene til rede byggeri, så tar' jeg som regel et par lange grene (2 meter) med til hver voliere.

Fuglene i voliererne går straks ombord i de lange grene

Grenene skræller de fuldstændig itu og har redebygge- og kurtiserings-adfærd imens.