Rødhovedet Euwing

I starten af 2011 købte jeg 2 EF Misty Grøn af Christian Nielsen.

Flot mutation – dejlige fugle.

Men den fandtes jo også i Blå serie – men hvor ??

I efteråret 2011 havde jeg støvet den op hos BVA opdrætteren Huig van Beelen.

Priser og transport blev aftalt – og fuglene landede hos mig.

2 uger efter jeg havde modtaget fuglene fra Huig van Beelen, tilbød han mig 2 unge hanner i Euwing Blå.

Euwing Blå – hvordan i alverden ser sådan en ud. Jeg havde godt nok set et foto af en Euwing i Grøn –men Blå ??


 Der måtte læses bøger og Googles, før man havde en svag anelse om, hvordan fuglen så ud. Det skulle simpelt hen prøves.

Priser og transport blev endnu engang aftalt – og så var der igen nye fugle i buret.

Og der var absolut ingen grund til at være skuffet. Fuglene var en anelse små, men pyt det var unge hanner begge to.

Og sikke nogen farver.




Cobolt farvet på vingerne og en meget tydelig grå-blå trekant (Euwing trekanten) mellem skuldrene og ned mod halen.

Cobolt farvede vinger – jammen fuglene skulle jo være Blå (sagde sælger). Mail’s blev studeret – der stod godt nok ”Blå”.

Nå så må man jo pænt vente, indtil fuglene har ynglet.

Medio Maj 2012 blev der sat 2 par sammen. Begge EF Euwing ”Blå” x Blå.



Ikke noget med hunner med mørkfaktor, for nu ville jeg se, om de 2 Euwing hanner gav unger i både Blå og Cobolt.

 Hvis der kom Cobolt unger, så ville det være bevis for at hannerne i Euwing jo så være EF Euwing Cobolt (og ikke Blå).

 

Per Larsen har tidligere avlet med Euwing i Grøn serie, og han var mindst lige så spændt på resultatet.

Vi har løbende udvekslet foto’ af vores fugle.

 

Parrene byggede reder – det gik rigtig fint.

Par no. 1 lagde også æg – befrugtede æg.

Par no. 2 holdt noget pauser i redebyggeriet – laange pauser – ingen æg.

 

Par no. 1 klækkede 2 unger – og så er det bare om at vente på dun og fjer.

Og der kom 2 unger – Euwing – eller gjorde der ??.

En EF Euwing Cobolt hun med de flotteste Cobolt vinger og en eminent flot grå-blå  Euwing trekant – meget tydelig.

 Hele bugen er kraftig farvereduceret til lyse blåt.




Der kom også en almindelig Blå han (troede jeg)- men så kiggede jeg lige efter på maven af fuglen, og her var den lige så kraftig farvereduceret som dens kuldsøster.

 Dens Euwing trekant er endnu ikke så fremtrædende, men det regner jeg med kommer, når den farver ud.

 




Resultatet blev altså en EF Euwing Cobolt og en EF Euwing Blå.

Og fuglenes far blev ”opgraderet” fra EF Euwing Blå til EF Euwing Cobolt.

 

Da ungerne var taget fra, så tog forældrene lige en uges pause, så lagde de æg til 2. kuld.

 

Og par no. 2 ??

Intet – indtil for et par dage siden, hvor jeg havde besøg af Kim Refsgaard. Vi snakkede selvfølgelig fugle, og Kim var storsindet J) nok til at sige ”med lidt god vilje, så ligner hunnen en, som godt kan lægge æg om en uges tid” – dagen efter lagde hun sgu’ æg…

 

Så nu er der æg i 2 redekasser, hvor der kan komme Euwing i begge kuld. Jeg ved endnu ikke, hvor mange af æggene, der er befrugtede.

 

Euwing ungfuglene er nu 3 måneder, og de trives rigtig godt.

Så vidt vides, er det de første Euwing i Blå serie, der er lavet i Danmark.

Hvis der er andre, der har lavet dem før her hjemme, hører jeg gerne om deres erfaringer.