Mutationer

Mutationer - dejligt emne, jeg elsker variationer.

Der er såmænd ikke nogen mutationer, som er svære at få til at yngle. 
Der er kombinationer som er umulige (Albino x Albino).
Men hvorfor dog lede efter en "nem mutation" - der er masser af udfordring i af få en del af mutationerne gjort rigtig gode.

Men jeg kan anbefale :

Blå  :
- basis mutation, anvendelig i parring med andre mutationer i blå serie.
- problemet er at få rent hvide masker og en pæn størrelse
- når man har en grundstamme, så er man generelt godt kørende.
- jeg har en gang købt 3 kuld Blå, for at få de ønskede 2 hunner.

Cobolt :
- svær at lave rigtig god.
- giver ofte lidt grå maskefarve og tendens til lille størrelse.

Viol :
- alle vil gerne ha' den.
- ikke ret mange kan lave den god.
- problemer med maske og nakkebånd samt størrelse.

Euwing i Blå serie :
- helt ny mutation i DK (2013). (har været her i Grøn serie i ca. 3-4 år)
- baseret på Blå - Cobolt - Viol fugle.
- ønsket er ren hvid maske, fastholdelse af en del af vingefjerenes normal farve OG en kraftig farvereduceret
   trekant ned ad ryggen.
- se det er en OK udfordring.

Misty :
- 20 % afblegning af normalfarven - enten Grøn eller Blå serie.
- når nakkefarven i Grøn serie afbleges, så ses for meget rødt i nakken meget tydeligt - ikke særligt heldigt :-)
- Blå serie har problemer med renhed i masken.
- generelt problemer med at holde størrelse.
- lad vær med at kombinere med Cobolt (det gir' li'som ingen mening at tilføje en mørkfaktor til en mutation, som
  går på farvereduktion... ).
- begge serier (Grøn og Blå) fåes i DF - så blir' fuglene enten lidt senneps gule eller lys lilla - og med tendens til 
  små størrelser.

Rec. Broget :
- hammer flot gul farve i Grøn serie (Lutino blegner sammenlignet med en Rec. Broget).
- Grøn serie er en næsten helt gul fugl med enkelte grønne fjer - typisk på skulderpartierne.
- Blå serie er en næsten helt hvid fugl med enkelte blå fjer - typisk på skulderpartierne.
- ønsket er at lave flot og markeret hoved- og nakke-farve.
- giver typisk kun 5 % grønne fjer (5 %'s brogethed) - her kan man jo forsøge at forøge brogetheds graden - hvis
  mulig.

Dilute :
- 80 % afblegning af normalfarven - fåes i både Grøn og Blå serie.
- i Grøn serie er en Dilute nærmest lime farvet, og i Blå serie er den sart himmelblå - meget flot mutation.
- udfordringen ligger i at få størrelse og fremavle racetypiske træk v. Rødhovedet.

Og så er der hele arbejdet med de "hvide fugle" DEC's i Blå serie.
Krydsning af 2 hvide fugle f.eks. DEWIno x Albino KAN give (giver ikke nødvendigvis) lidt små unger.
Så her ligger et fornuftigt benarbejde i at få lavet brugbare og racetypiske split fugle.
Samme problematik finder man ved de "gule fugle" DEC's i Grøn serie.


Og så er der hele min stamme af Rødhovede split fugle - faktisk "lidt af hvert".
Sådan forstået - det anhænger af, hvad jeg skal bruge dem til.
Jeg har både rent Grønne, og så Grønne med kendt split til en eller anden mutation  som jeg selvfølgelig kender.
Mine Grønne kommer forskellige anerkendte Danske og udenlandske opdrættere.