Gribskov og Tisvilde Hegn

Gå med de "Seje Seniorer"

Gribskov og Tisvilde Hegn

Her finder du en af livets mange gratis glæder og endda noget der kan gavne dit helbred.

Gruppen blev startet af ÆldreSagen den 22. marts 2005. Vi er fortsat en del af ÆldreSagen men du behøver ikke at være medlem for at gå med. Vi er også en del af ”Gribskov går sammen”. Alle er velkommen!

Vi går tirsdag og torsdag hele året:

🌳 hver tirsdag kl. 9.00 i Tisvilde Hegn med start fra P-plads ved Bækkebro.

(Bemærk 2 ture, forskellig længde og tempo, se nedenfor).

🌳 Hver torsdag kl. 9.00 i Gribskov med start fra P-plads ved Enghavehus.

(Klik på "Kort" for at se startstedernes placering)

Tirsdag går et hold i cirka 1 time, det sker i et roligt tempo så de fleste kan være med.

Tirsdag går et andet hold cirka 1½ time i et raskt tempo (7-9 km) så på dette hold skal du være vant til at gå.

Torsdag går et hold i cirka 1½ time *) i raskt tempo (7-9 km) så på dette hold skal du være vant til at gå. (Ofte kuperet terræn).


Vi har turledere der kender skovene godt og giver os varierede oplevelser hver gang. Vi nyder naturen og hinandens selskab, samtidig med at vi gør noget godt for vores helbred. Det er endda helt gratis!

DU er som sagt velkommen og du kan gå med eller uden stave, en eller to gange om ugen, hvad der passer dig bedst. Det vigtigste er at du går med, hvis du har lyst til at opleve årstiderne i vores dejlige skove i godt selskab!

Du behøver ikke at tilmelde dig, du skal blot møde op på et af de angivne startsteder. *)

*) NB! Et par gange årligt aftaler vi at flytte startstedet for at komme i andre områder af skoven. Dette annonceres mindst to uger forinden her på siden, yderligere sendes der SMS til alle deltagere, der har oplyst deres mobiltelefonnummer eller mailadresse, ligesom der vil blive informeret om sådanne planlagte afvigelser til de der deltager på holdene i op til to uger inden den aktuelle startdato

Du kan tilmelde dig med mailadresse og mobilnummer på: gran@hotmail.dk så vi kan sende dig besked, hvis en tur undtagelsesvis ændre startsted eller aflyses. (jvf. ovenfor).


Klik på "Galleri" i sidens top for at se billeder fra nogle af vores ture. Eller klik på knappen herunder:

NB! Vi overholder myndighedernes aktuelle anbefalinger vedrørende Covid-19 tiltag!

Se TV-Nordkysten besøg hos gruppen: https://youtu.be/BBhaIxs9x7M


Klik på "Galleri" i sidens top for at se billeder fra nogle af vores ture. Eller klik på knappen herunder:

Til de korte ture søges 2-3 gå-glade, der har lyst til at blive / være gå-værter. Vi går med jer i starten og hjælper med det praktiske og med at lære passende ture at kende. Brug kontaktformularen herunder hvis du er interesseret i at få mere at vide eller skriv til gran@hotmail.dk!